LAW

Advokat Nicholas Symes – registreret som mellemmand under Dansk Boldspil Union (DBU)

Nordic Law Group har gennem flere år rådgivet i kontraktforhold for spillere og trænere. Herudover har advokat Nicholas Symes forfattet bøger om doping samt kontraktforhold. Advokat Nicholas Symes er også blevet registreret som mellemmand under DBU og hjælper nu fodboldspillere i forbindelse med klubskifte i ind- og udland.

Den europæiske menneskerettighedsdomstol tager foreløbig stilling til arbejdsgiveres mulighed for at overvåge og læse private e-mails fra ansatte

Den europæiske menneskerettighedsdomstol tager stilling til om lande, der har underskrevet den europæiske menneskerettighedskonvention, efterlever konventionen og afgør ikke direkte tvister mellem private. Alligevel sker det, at domstolen får lejlighed til at vurdere spørgsmål om privates, som eksempelvis virksomheder, indgreb i de beskyttede rettigheder, hvis klagen til domstolen går på, at de nationale domstole ikke har beskyttet rettighedshaverne.

Domstolen har tidligere vurderet arbejdsgiveres indgreb i konventionens artikel 8 om privatlivets fred, når disse har overvåget e-mails eller anden privat kommunikation fra arbejdspladsen. Domstolen har også fundet, at indgrebene ikke var i overensstemmelse med konventionen i de konkrete tilfælde, navnlig hvis hjemlen til indgrebet, i eksempelvis persondatalovgivningen, ikke er klar, og der ikke har foreligget interne retningslinjer i virksomheden for eventuelle indgreb.

Den nye sag Bărbulescu mod Rumænien (sagnr. 61496/08), der blev foreløbigt afgjort i januar 2016, adskiller sig fra de tidligere sager, idet arbejdsgiveren, som var en privat virksomhed, afskedigede en medarbejder, da denne havde brugt en yahoo messenger account, der var oprettet til virksomheden, i privat sammenhæng blandt andet for at skrive til sin kæreste. Virksomheden havde opdaget dette, da den havde undersøgt, hvad den troede var mails sendt i erhvervsmæssig sammenhæng. Den nationale domstol fandt, at afskedigelsen var rimelig, og sagen blev indbragt for den europæiske menneskerettighedsdomstol.

Domstolen fremhævede i sin vurdering, at et afgørende moment er om den ansatte må forvente at arbejdsgiveren overvåger kommunikationen, blander sig i den ansattes privatliv, når den udøves fra arbejdspladsen eller i øvrigt har opstillet begrænsninger i privat brug kommunikationsmidler stillet til rådighed på arbejdspladsen. Et andet afgørende moment er, at selvom der er tale om et indgreb i privatlivets fred, så havde virksomheden troet, at de afsendte mails var sendt som led i den virksomhedens arbejde. Indholdet af kommunikationen var heller ikke refereret under den nationale domstols behandling af sagen, da det afgørende også her var, at den ansatte havde forbrudt sig mod en intern retningslinje om, at man ikke måtte bruge virksomhedens kommunikationsmidler privat.

Domstolens fandt, at uanset der var tale om et indgreb i privatlivets fred og derfor omfattet af anvendelsesområdet for artikel 8, så er det ikke urimeligt, hvis en arbejdsgiver ønsker at verificere, at dens ansatte opfylder deres professionelle opgaver i arbejdstiden. Det blev også tillagt en vis betydning, at den ansatte ikke havde nogen rimelig forklaring på, hvorfor han brugte virksomhedens e-mail til privat kommunikation i arbejdstiden.

Af afgørelsen kan det derfor udledes, at arbejdsgiveren i særlige tilfælde kan overvåge og læse ansatte private e-mails. Men arbejdsgiveren må klart tilkendegive overfor de ansatte, hvad de forventer af de ansatte, hvilke former for overvågning mv. som man vil anvende og også sikre sig, at man ikke går videre end påkrævet.

Afgørelsen var ikke enstemmig og den dissenterende dommer fremhævede nødvendigheden af at beskytte de ansattes mulighed for at anvende internet og e-mails, også når de er på arbejde, ligesom der ikke blot kan gives carte blanche til arbejdsgiverens mulighed for at overvåge og foretage unødvendige indgreb.

Afgørelsen er indbragt for Grand Chamber, hvorfor man bør holde øje med om den endelige afgørelse vil læne sig mere op ad den dissenterende dommers votum. Afgørelsen kan findes på: http://hudoc.echr.coe.int/eng?i=001-159906#{“itemid”:["001-159906"]}

 

Rapport om Human Trafficking

US Department of State har netop offentliggjort sin seneste rapport om Human Trafficking. Human Trafficking er et udtryk for modern slavery og der stilles i stigende grad krav til virksomheder om, at de foretager sig det nødvendige for at forhindre og forebygge human trafficking og modern slavery i deres leverandørkæder. Senest er der sket en skærpelse ved introduktionen af UK Modern Slavery Act i 2015 og dens kapitel 6 om gennemsigtighed i leverandørkæden, der også kan være relevant for danske virksomheder. Human trafficking og modern slavery er ikke blot et spørgsmål om personer, der bliver udnyttet til prostitution. Problemet er langt bredere og berører alle mulige områder som udnyttelse af arbejdskraft eller sårbare personer til kriminalitet, som vi for nylig har set i Hvepsebo-sagen. Personer på flugt eller som ønsker at immigrere fra utålelige forhold på hjemegnen til andre lande eller internt er i særdeleshed sårbare overfor udnyttelse. Derfor er det også vigtigt for virksomheder der benytter underleverandører, de ikke rigtigt kender, at forholde sig til om der kan være udnyttelse af sådanne sårbare personer ikke blot hos leverandører i udlandet, men også i Danmark. Nogle af risikoområderne i Danmark kan være landbrug, hvor der bruges udenlandsk arbejdskraft, rengørings- og serviceindustrien. Transportsektoren bør også overveje om de eller deres underleverandører utilsigtet bidrager til human trafficking. Årsrapporten indeholder en rangliste over 190 lande med bemærkninger om udfordringerne for de enkelte lande. Rapporten kan findes på http://www.state.gov/j/tip/rls/tiprpt/2016/.

Hvis du ønsker flere oplysninger om modern slavery, problemstillingerne og udfordringer for virksomheder kontakt: tth@nordiclawgroup.com

Løn- og ansættelsesvilkår for ansatte i leverandørkæden – arbejdsklausuler og deres efterlevelse

I april 2016 udkom en længe ventet rapport om Udenlandske virksomheder og udstationerede arbejdstagere i bygge- og anlægsbranchen udarbejdet af FAOS. Rapporten gennemgår, hvordan fænomenet udenlandsk arbejdskraft og udenlandske virksomheder tager sig ud i denne branche og forsøger at forklare nogle af de mange udfordringer, der findes for såvel de udenlandske virksomheder som arbejdstagerne.

Rapporten, som advokat Thomas Trier Hansen er blevet interviewet til, bidrager også til at forstå, hvorfor arbejdsklausuler (der populært sagt skal modvirke social dumping) kan være svære at forstå og efterleve for mange virksomheder.

I en anden sammenhæng har Metroselskabet & Hovedstadens Letbane for kort tid siden udgivet en Manual til Virksomheder på byggeriet af metro og letbane i hovedstaden, der gennemgår nogle af de typiske spørgsmål om det danske arbejdsmarked, som man, som (udenlandsk) virksomhed, bør adressere. Denne manual bidrager ligeledes til at forstå hvilke forventninger, der ligger i en arbejdsklausul.

Arbejdsklausuler er efterhånden standard i offentlige kontrakter i Danmark navnlig inden for bygge- og anlægsområdet, transportområdet, serviceområdet og det grønne område. Det er dog ikke kun offentlige opdragsgivere, der anvender arbejdsklausuler. Private virksomheder lægger op til, at man kan foretage kontrol af løn- og ansættelsesforhold for medarbejdere hos leverandøren eller dennes underleverandører, når ydelsen leveres i Danmark.  Brugen af arbejdsklausuler kan ses som et udtryk for, at man påtager sig et samfundsansvar. Udfordringen er dog ofte at håndhæve klausulerne, idet det kræver, at opdragsgiveren etablerer et internt system, eller gør brug af eksterne konsulenter, der kontrollerer om klausulen efterleves.

En sådan undersøgelse omfatter gennemgang af dokumenter som ansættelseskontrakter, forskellige former for arbejdstidsaftaler, lønsedler, arbejdsplaner, tidsregistreringer mv. Undersøgelsen kan også suppleres af individuelle eller gruppeinterview med medarbejdere. Uanset hvilken form for interview man vælger, bør værdien af disse ikke undervurderes, idet det giver intervieweren lejlighed til at indhente oplysninger om medarbejderen og dennes egen viden om sine arbejds- og ansættelsesforhold også selvom medarbejderen måske ikke tale åbent om forholdene.

Når undersøgeren har gennemgået dokumentationen og interviewet medarbejderne, skal undersøgeren vurdere dette op i mod lovgivningen, eventuelle overenskomster, ansættelseskontrakten eller andre regler, der er relevante for ansættelsen. For mange udenlandske virksomheder er det danske arbejdsmarked kompliceret, navnlig når man i øvrigt ikke kender til overenskomst-systemet, der ikke sjældent undervurderes bevidst eller ubevidst. Uanset om man er en dansk eller udenlandsk leverandør vil en gennemgang af løn- ansættelsesforholdene som regel påpege nogle udfordringer for leverandøren af meget forskellig karakter – nogle alvorligere end andre.

Konsekvensen af at have en arbejdsklausul i en kontrakt er også at håndhæve den, hvis man vurderer, at den ikke er efterlevet. Håndhævelse betyder dog ikke nødvendigvis at opsige aftalen eller kræve økonomisk kompensation. Håndhævelse kan også omfatte dialog med leverandøren om at forbedre dennes forhold og rette op på tidligere fejl. Dialog med leverandøren vigtig, da det optimale for alle parter, herunder i særdeleshed medarbejderne, er, at leverandøren selv har den nødvendige viden, evne og kapacitet til at efterleve arbejdsklausulen. Dialogen kan være behjælpelig med at opnå dette, og undersøgelserne kan medvirke til at leverandøren står stærkere i konkurrence med andre virksomheder.

Brugen af arbejdsklausuler har ofte være udskældt af navnlig arbejdsgiverorganisationer og leverandører, men de må antages at være kommet for at blive i offentlige kontrakter. Derudover eksisterer lignede klausuler allerede i mange virksomheders regler for leverandørstyring, navnlig når det gælder i leverandørkæden i udlandet, hvor større danske og udenlandske virksomheder gennemfører audits af efterlevelsen af en virksomheds code of conduct. Sådanne audits gennemgår mange af de samme elementer og metode som arbejdsklausulkontroller.

I tilfælde hvor hverken opdragsgiveren eller leverandøren har styr på løn- og ansættelsesforholdene i leverandørkæden kan det blive dyrt for alle parter. Opdragsgiveren vil blive associeret med dårlige arbejdsforhold, der kan belaste dens rygte eller produkt. For leverandøren kan det betyde egentlige økonomiske tab som følge af misligholdelse af kontrakten eller betaling af erstatning eller godtgørelse til medarbejdere, og usikkerhed om fremtidige muligheder for at vinde opgaver. Af samme grund bør mange leverandører overveje at være på forkant med situationen og få undersøgt om, hvorvidt man kan leve op til kravene i en arbejdsklausul, senest når kontrakten er vundet.

Nordic Law Group ApS ved Thomas Trier Hansen har siden 2014 bistået Deloitte Danmark, som ekstern rådgiver, med at udføre kontroller af arbejdsklausuler og leverandører for en række offentlige og private virksomheder, kommuner og regioner. For yderligere informationer kontakt tth@nordiclawgroup.com.

Olie- og Gasselskabers politikker om samfundsansvar og menneskerettigheder

Nordic Law Group ved advokat Thomas Trier Hansen fremlagde på Society of Petroleum Engineers (SPE) International Conference and Exhibition on Health, Safety, Security, Environment and Social Responsibility i Stavanger april 2016 en gennemgang af verdens 35 største olie- og gasselskabers offentliggjorte politikker om respekt for menneskerettigheder. Oplægget var baseret på hans artikel Mapping of Oil and Gas Companies’ Policy Commitment to Respect Human Rights. Ud fra en række kriterier, udledt af UN Guiding Principles on Business and Human Rights, vurderedes, hvorledes selskaber fra alle dele af verdenen håndterer princippet om at offentliggøre deres politikker og om det er muligt at udlede om, hvorvidt der er en geografisk eller ejerskabsmæssig forskel på, hvorledes selskaberne håndterer princippet.

Den overordnede konklusion er, at respekt for menneskerettigheder indgår i de fleste selskabers offentliggjorte politikker med undtagelse af selskaber med hovedsæde i Mellemøsten. Et resume af artiklen kan findes på engelsk på https://www.onepetro.org/conference-paper/SPE-179455-MS, hvor der også er adgang til selve artiklen.

SPE, som har mere 143.000 medlemmer i 137 lande, afholder hvert andet år konference om Health, Safety, Security, Environment and Social Responsibility med deltagelse af nogle af verdens største olie- og gasselskaber, NGOer, konsulentvirksomheder mv.  

Undersøgelse af nordiske virksomheders håndtering af menneskerettigheder

Deloitte Danmark gennemførte i 2015 med bistand fra Thomas Trier Hansen en undersøgelse af, hvorledes 26 virksomheder i Norden håndterer menneskerettigheder og lader sig inspirere af UN Guiding Principles on Business and Human Rights. Undersøgelsen blev fremlagt i såvel Danmark som Finland og er tilgængelig på http://www2.deloitte.com/content/dam/Deloitte/dk/Documents/risk/Nordic-Human-Rights-Study.pdf.