LAW

Udlændingeret

 

Udlændinges retsstilling i Danmark

 

Ansættelse af udenlandsk arbejdskraft: Nordic Law Group ApS rådgiver danske og udenlandske virksomheder om ansættelse af udenlandsk arbejdskraft samt om udstationering.

 

Udlændingeloven sondrer mellem flere kategorier af udenlandsk arbejdskraft, bl.a. på faglige kvalifikationer og områder, hvor Danmark mangler kvalificeret arbejdskraft. Videre er der stor forskel på om udlændingen er nordisk, EU eller tredjelandsborger. Endelige tillægges det en betydning om der er tale om tidsubestemt arbejde eller blot en udstationering/forretningsrejse. Disse forhold rådgiver Nordic Law Group ApS om.

 

Udstationering af dansk eller udenlandsk arbejdskraft: Når en virksomhed ønsker at udsende medarbejdere fra danskbaseret virksomhed til udlandet kan der være tale om en udstationering. Udstationering kan have visse konsekvenser for udlændinge, idet de kan miste sin opholdsret i Danmark, hvis udstationeringsperioden er for lang.

 

Familiesammenføringer: Nordic Law Group ApS rådgiver også om medfølgende familiemedlemmer og private om familiesammenføringer. Muligheden for at blive familiesammenført i Danmark, er gradvist gennem årene blevet sværere og sværere. For tiden er der cirka 35 betingelser, der skal være opfyldt førend der kan meddeles opholds- og arbejdstilladelse. Nogle af disse betingelser kan opfyldes problemfrit, f.eks. hvis man er over 24 år, medens andre af betingelserne forudsætter et indgående kendskab til dokumentationskrav og lignende. Dertil kommer, at det er vigtigt, at ens opholdsgrundlag så vidt muligt er det sammen gennem længere tid, idet det har betydning for muligheden for at opnå permanent opholdstilladelse. 

 

Visum: Visum adskiller sig fra arbejds- og opholdstilladelse ved dets begrænsede omfang til at opholde sig i Danmark. Visumpligten er typisk pålagt statsborgere fra tredjelande, og er opdelt i hhv. turist- og forretningsvisum. Hvis der er tale om korte forretningsmæssige ophold i Danmark, kan det i visse tilfælde være en lettere og hurtige proces at søge om visum fremfor arbejds- og opholdstilladelse. Imidlertid kan man maksimalt opholde sig i Danmark 90 dage ad gangen, og er nødt til at forlade landet i minimum 90 dage førend man kan få ny visum. Der er derfor visse fordele, men også visse ulemper ved visum.

 

For tiden er det meget svært at opnå turistvisum til Danmark, hvis man er statsborger i ’et problemland’. Dog undtaget børn under 15 år og ægtefæller.

 

Statsborgerskab: Danmark adskiller sig fra andre nordiske lande ved, at statsborgerskab erhverves ved lov (Grundlovens § 44, stk. 1) og ikke ved en administrativ beslutning. Det betyder, at man ikke kan klage over et afslag og at sagsbehandlingen er anderledes. To gange om året fremsættes der lovforslag om statsborgerskab, og på lovforslaget optages kun dem, der opfylder en række betingelser. Nordic Law Group ApS rådgiver om muligheden for at opnå dansk statsborgerskab.

 

Rettigheder: Som udlænding er man ikke tillagt samme rettigheder som danske statsborgere. Paletten af rettigheder knytter sig bl.a. til opholdsgrundlaget. Det vedrører bl.a. gratis videregående uddannelse, retten til frit sygehus valg, stemmeret til diverse valg osv.