Menneskerettighedsråd i Grønland har startet sit arbejde
Grønlands Råd for Menneskerettigheder blev etableret ved Inatsisartutlov nr. 23 af 3. december 2012. Rådet har til opgave at fremme og beskytte menneskerettighederne i Grønland. 15 af Rådets medlemmer er udpeget af 15 civilsamfundsorganisationer og institutioner. 3 af Rådets medlemmer er udpeget af offentlige myndigheder, institutioner og organisationer. Institut for Menneskerettigheder kan deltage i rådets møder uden stemmeret. Rådet mødtes første gang i marts 2013 og skal i oktober 2013 mødes for anden gang, hvor det må forventes, at det egentlige fremtidige arbejde påbegyndes. Formanden for Rådet er Hjalmar Dahl (vicepræsident for ICC – Grønland). Næstformand er Aaja Chemnitz Larsen (Børnetalsmand). Rådets bevilling på finansloven for 2014 er 914.000 kr.