Mexico: Når vindkraft-projekter påvirker menneskerettigheder negativt
Danmark er med rette stolt af at være hjemsted for nogle af verdens væsentligste producenter af vindkraft. Vedvarende energi er da også nævnt som en af de centrale muligheder for Investeringsfonden for Udviklingslande og Eksport Kredit Fonden (EKF). Men vindkraft-projekter giver også udfordringer i forhold til menneskerettigheder, og ikke blot i forhold til leverandørkæder og arbejdsforhold som alle andre virksomheder. Ikke sjældent bliver det prøvet ved domstolene om vindkraft-projekter overskrider grænser for støj og dermed forstyrrer eksempelvis retten til privatliv, hjem og familieliv. I andre tilfælde skal store vindkraftprojekter forholde sig til samme potentielle konflikter med lokalbefolkningen som ved store mineprojekter. De kan således påvirke en række rettigheder, herunder også forholde sig til om den lokale oprindelige befolkning har givet et forudgående, informeret og frit samtykke (kaldet FPIC) til projektet, ligesom de kan medføre begrænsninger i lokalbefolkningens brug af projektområdet. Af samme grund er vindkraftprojekter kategoriseret af EKF som A-transaktioner, hvor man skal være særlig opmærksom på negative påvirkninger.
I sidste uge indledte FNs arbejdsgruppe for menneskerettigheder og erhverv, der arbejder for at fremme FNs retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv, et besøg til Mexico. I den anledning fremlagde over 100 civilsamfundsorganisationer en rapport med 67 eksempler på, hvor virksomheder angiveligt er i konflikt i med menneskerettigheder. I tre af tilfældene vedrører det vindkraftprojekter i delstaterne Yucatan og Oaxaca, heriblandt i det der hedder Istmo-regionen i områderne Juchitán de Zaragoza og El Espinal. Af de 31 vindkraftprojekter, der er i Mexico, findes de 21 i Istmo-regionen men navnlig projektet i de nævnte områder, der håndteres af den mexicanske virksomhed Energía Eólica del Sur S.A.P.I. de C. V, er løbet ind i problemer, Det har betydet, at projektet efter det oplyste i dag stadig er suspenderet på foranledning af klager fra den lokale oprindelige befolkning. Ligeledes har der været klager over, at lokale menneskerettighedsaktivister har været udsat for chikane, fordi de har været kritiske overfor vindkraftprojektet.
Udgangspunktet i klagerne mod projektet har, ifølge rapporten México: Empresas y Derechos Humanos, været, at de mexicanske myndigheder ikke har efterlevet internationale standarder for konsultationer af den oprindelige befolkning med henblik på at opnå et samtykke fra disse, sehttps://www.business-humanrights.org/sites/default/files/documents/Informe_Mx_Empresas_DDHH_68_0.pdf.
Og hvorfor er en sådan rapport interessant i en dansk kontekst? Danske virksomheder opfordres til at investere i Mexico inden for dette område. EKF bemærker således, at Mexico er ved at gennemføre sin første auktion i elsektoren under landets nye energilovgivning. Mange projekter er i spil, herunder en række vindmølleparker, og det er en oplagt mulighed for danske eksportører.
Endvidere er det tidligere blevet rapporteret i blandt andet den mexicanske avis La Jornada den 17. marts 2016, at Danmark vil investere i lige netop projekter i den omtalte del af Oaxaca, se http://www.jornada.unam.mx/2016/03/17/sociedad/039n3soc
Eksemplerne fra Mexico er udtryk for en udfordring, som såvel den danske vind-industri som investorer, herunder IFU og EKF, må håndtere og stille skarpt på. Selvom EKF allerede har vindkraft-projekter kategoriseret som særlige risiko-projekter, stiller det store krav til EKF og andres due diligence, navnlig fordi man ikke altid kan lægge de eksisterende informationer umiddelbart til grund, men må foretage en mere grundig vurdering af risici og det foreliggende materiale. Det vil altid være investeringslandets myndigheder, der skal sikre, at de angivne geografiske områder er blevet udlagt til projektet efter en proces, der efterlever internationale konventioner og principper. Læren fra Mexico synes at understøtte, at der, selv i OECD-medlemslande, vil være en risiko for, at myndighederne ikke altid kan leve op til sine forpligtelser. Danske investorer og virksomheder kan dog ikke gemme sig bag de lokale myndigheder, hvis man ønsker at efterleve FNs retningslinjer. Derimod må man forholde sig særligt til denne risiko. Undlader man dette, er der en risiko for, at man vil blive opfattet som en del af den potentielle krænkelse og i sidste ende også risikerer, at investeringen bliver påvirket af lokal social uro.
Virksomheder og investorer anbefales blandt andet:
At være særlig opmærksom på, om lokalbefolkningen har været inddraget og hørt i forbindelse med projektet efter principperne i FPIC
At forholde sig til eksisterende human rights impact assessments; social impact assessments og environmental impact assessments og den bagvedliggende metode samt løbende at foretage sin egen due dilligence og konsekvent følge op på denne
At sikre muligheden for klage-adgang for, og konstruktiv dialog med, lokalbefolkningen, herunder bidrage positivt til løsninger på opståede konflikter