40 år med OECD retningslinjer for multinationale selskaber og 15 års erfaringer med de nationale kontaktpunkter
OECD retningslinjer for multinationale selskaber kunne i sidste måned fejre 40-års fødselsdag. I de 40 år er de jævnligt blevet opdateret og har senest integreret principperne i FNs retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv. Retningslinjerne er i dag tiltrådt af mere end 40 lande. De indeholder anbefalinger til virksomheder om, hvordan de kan bidrage til udvikling og minimere deres potentielle negative påvirkninger på en række områder, herunder menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og miljø. Desuden omhandler de spørgsmål om korruption, forbrugerinteresser, konkurrence og beskatning.
Håndhævelsen af retningslinjerne kan ske gennem de såkaldte nationale kontaktpunkter som landene skal etablere. Muligheden for at kunne klage til et kontaktpunkt blev etableret for 15 år siden. Klageadgangen til disse er ganske simpel og giver derfor mulighed for andre end de direkte berørte til at klage også selv om det vedrører forhold, der har fundet sted uden for et af landene.
I forbindelse med 15-året for de nationale kontaktpunkters etablering udgav OECD i juni 2016 en rapport, se http://www.oecd.org/daf/inv/mne/15-years-of-ncps.htm, over deres foreløbige successer og udfordringer, der i det væsentligste synes at bekræfte den generelle opfattelse af kontaktpunkterne. Der ses at være udfordringer med deres tilgængelighed; gennemsigtighed og tilførte ressourcer. De nationale kontaktpunkter er ikke domstole, men kan udtale sig om efterlevelsen af retningslinjerne på baggrund af klager. Styrke ved kontaktpunkterne ligger snarere i, som undersøgelsen bekræfter, at parterne efter, at klagen er indgivet og kontaktpunktet har accepteret klagen, faktisk kommer frem til en aftale, der efterfølgende implementeres. Dette er sket i omtrent halvdelen af de sager, der er accepteret af de forskellige kontaktpunkter til trods for, at klagepunktet ikke kan tvinge den indklagede til at medvirke til sagens oplysning eller en afgørelses efterlevelse.
I Danmark har kontaktpunktet Klage- og Mæglingsinstitutionen (MKI) eksempelvis modtaget en klage fra Mellemfolkeligt Samvirke over Arlas virke i Vestafrika. Klagen medvirkede til, at Arla fik et mere struktureret fokus på de negative konsekvenser, som virksomhedens forretningsmodel kunne have for blandt andet de lokale mælkeproducenter. Man indgik derfor en aftale med Mellemfolkeligt Samvirke, hvorefter sagen blev sluttet ved MKI, se http://virksomhedsadfaerd.dk/8_december_2014.
Af rapporten fremgår det også, at i perioden fra 2001-2010 omhandlede flest klager arbejdsforhold. Siden 2011 har det derimod oftest været spørgsmål om menneskerettigheder samt fraværet af generelle politikker for, hvorledes virksomheden håndterer sin potentielle negative påvirkninger.
Selvom OECD retningslinjer henviser til multinationale selskaber, så betyder det ikke, at de nationale kontaktpunkter begrænser dem selv til alene at behandle sager mod store multinationale selskaber. De enkelte kontaktpunkter kan godt omfatte andre type selskaber, også uden at disse er klassiske multinationale selskaber, ligesom også NGOer kan indklages for et nationalt kontaktpunkt. I en af de seneste sager er WWF således blevet indklaget for det nationale kontaktpunkt i Schweiz af en anden NGO Survival International for påstået mangel på respekt for oprindelige folks rettigheder og manglende due diligence i forbindelse med beskyttelse af regnskov og overgreb fra vagtværn, der skal beskytte mod krybskytteri. Dette er første gang, at to NGOer er parter i en sag for et nationalt kontaktpunkt.
Det er muligt at finde oplysninger om de nationale kontaktpunkters sager på http://mneguidelines.oecd.org/database/