Modern slavery – høj risiko i leverandørkæden i mere end 110 lande
Alle virksomheder må efterhånden forholde sig til, hvorvidt de i deres leverandørkæde har en risiko for at medvirke til modern slavery. Dette er ikke blot en hypotetisk risiko, men en risiko som rammer alle brancher og i princippet i alle lande verdenen over. Folks mobilitet og diverse flygtningekriser, svage stater og manglende efterlevelse og håndhævelse af national lovgivning sammenholdt med eksempelvis UK Modern Slavery Act og pres fra investorer samt forretningsrelationer bidrager til, at modern slavery i dag hastigt bevæger sig op ad dagsordenen for virksomheder. Hertil kommer, at modern slavery er forbudt i stort set alle lande, uanset at dette forbud ikke håndhæves, hvorfor der må forventes at være øget fokus på at indbringe sager mod virksomheder med underleverandører i risikolande for domstolene uden for disse. Således verserer der i øjeblikket en mellem en række cambodjanske arbejdere mod den thailandske fødevarevirksomhed Phatthana Seafood Ltd og dens amerikanske importører ved en californisk domstol om en overtrædelse af den amerikanske Trafficking Victim’s Protection Act (https://www.undercurrentnews.com/2016/08/02/us-thai-companies-miss-deadline-in-forced-labor-lawsuit).
Der udgives jævnligt rapporter om betydningen af disse risici eller årlige indeks for modern slavery. Senest offentliggjorde Verisk Maplecroft sit Modern Slavery Index i starten af august 2016. Her gennemgås 198 lande inden for en række parametre, hvorefter de opdeles i extreme high; high, medium og low risk lande. 115 lande blev kategoriseret som extreme eller high risk lande, hvoraf størstedelen er lande i Asien eller Afrika, hvor produktionen indgår i internationale virksomheder. Gennemgangen viser også, at 12 af de største tekstil producerende lande er blandt lande med extreme high eller high risk, ligesom 28 af de største kakaoproducerende lande og 9 af de største ris-producerende lande.
EU er et medium risk område, mens Danmark, Tyskland, Finland og Storbritannien er de eneste større vestlige økonomier, der kategoriseres som low risk. Hermed er det ikke sagt, at der ikke inden for visse brancher kan være en højere risiko.
Tidligere på sommeren offentliggjorde The Walk Free Foundation deres årlige Global Slavery Index, der er offentligt tilgængeligt på http://www.globalslaveryindex.org/index/. I dette indeks indgår en gennemgang af 167 lande med henblik på at vurdere hvor stor en del af indbyggerne, der lever i et slavelignende forhold. Det vurderedes, at 46 millioner mennesker i verdenen lever under sådanne forhold, herunder som tvunget til at arbejde på fabrikker eller i produktion. Selvom Danmark også i denne sammenhæng klarer sig godt bemærkes det, at EU i det hele taget er destination for ofre for modern slavery. Disse er ofte fra andre EU-lande (primært Rumænien, Bulgarien, Slovakiet og Litauen), men også fra lande uden for EU som Brasilien, Kina og Nigeria.
Samlet set viser diverse undersøgelser mv., at virksomheder konkret må vurdere, hvor deres største risici er.
Undersøgelserne mv. skal også ses som bidrag til virksomhedernes risikoanalyse, som de forventes at foretage i forbindelse med deres lovpligtige rapportering som eksempelvis UK Modern Slavery Act. Virksomheder, der er omfattet af denne lov og som havde årsregnskabsaflæggelse senest den 31. marts 2016, skal i september offentliggøre deres Modern Slavery erklæring.
Denne erklæring skal indeholde, hvad virksomheden har gjort i løbet af året for sikre sig, at der ikke forekommer modern slavery og human trafficking i dens leverandørkæde. Erklæringen kan, men skal ikke, indeholde oplysninger om eksempelvis virksomhedens politikker, hvordan man er organiseret, dens forretningsrelationer, identifikation af særlige risici og hvad man har gjort for at håndtere disse risici, hvilke indikatorer man bruger og om man træner sit personale i spørgsmålet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at de oplysningerne man vælger at offentliggøre også skal kunne dokumenteres. Hvis ikke, er der en risiko for, at man som følge anden lovgivning kan ifalde et ansvar for at videregive udokumenterede og urigtige oplysninger.