LAW

Nyheder

25.9.2016

Kan medarbejdere i virksomheder stilles for den international straffedomstol?

Den internationale straffedomstol (ICC) forbindes nok i det væsentligste med det internationale samfunds forsøg på at retsforfølge diktatorer, statsledere og andre magthavere, der i forbindelse med voldelige konflikter har begået krigsforbrydelser eller andre forbrydelser mod menneskeheden. Det er dog ikke nødvendigvis altid tilfældet.

Ifølge Domstolens mandat skal den retsforfølge personer for de alvorligste forbrydelser, der vedkommer det internationale samfund som helhed. Dette drejer sig om forbrydelser som folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og aggression. Forbrydelser mod menneskeheden omfatter bl.a. drab, slaveri, deportation eller tvungen overførelse af en befolkning, alvorlig berøvelse af fysisk frihed i strid med folkerettens grundlæggende regler, tortur og andre umenneskelige handlinger af lignende karakter, der forsætligt forårsager stor lidelse eller alvorlig skade på legeme, sjæl eller helbred, jf. Statutten for Den Internationale Straffedomstolen artikel 7.

Det er anklagemyndigheden under ICC, som beslutter sig for, hvornår en sag er tilstrækkelig alvorlig til, at man vil indlede en sag. En sådan sag kan indledes af egen drift eller på baggrund af en klage.

Dette kan synes at være uden betydning for internationale virksomheder, men så måske alligevel ikke. Anklagemyndigheden offentliggjorde den 15. september 2016 nye retningslinjer for valg og prioritering af sager, der kan forfølges, se https://www.icc-cpi.int/itemsDocuments/20160915_OTP-Policy_Case-Selection_Eng.pdf.

Retningslinjerne fremhæver selvfølgelig, at ikke alle sager kan forfølges, og at retningslinjerne ikke indeholder en ret til at få en sag efterforsket og prøvet. Retningslinjerne skal derimod skabe klarhed over, hvilke overvejelser anklagemyndigheden gør sig, før den iværksætter en efterforskning af en sag. Udvælgelsen og prioriteringen skal derfor ses i lyset af en række kriterier, herunder kriteriet om den potentielle overtrædelses alvor. Det er således alene de mest alvorlige overtrædelser i en givet situation, som bør forfølges. I denne vurdering vil indgå kvantitative og kvalitative elementer. Det kan været omfanget af krænkelsen i form af antallet af personer, der er krænket, men det kan også være karakteren af krænkelsen. Det vil således indgå i vurderingen, hvis krænkelsen rammer særlige sårbare grupper eller har sociale, økonomiske og miljømæssige konsekvenser for det berørte lokalsamfund, og navnlig om krænkelsen indebærer ødelæggelse af miljøet; illegal udnyttelse af naturressourcer eller illegal fratagelse af land.

Anklagemyndigheden vil i forbindelse med vurderingen af en sag kortlægge, hvem der har bidraget til krænkelsen. Det kan være såvel organisationer som personer, men ikke nødvendigvis ikke blot personer, der er højest placeret. Det afgørende er, hvorledes de har bidraget til krænkelsen samt karakteren og intensiteten af deres bidrag. Det kan også være, at lavereplaceret personer vil blive undersøgt og retsforfulgt for derved at kunne samle de nødvendige beviser mod højtstående personer.    

Disse retningslinjer kan betyde, at selvom de allerfleste virksomheder aldrig vil blive involveret i sådanne handlinger, så må en virksomhed løbende vurdere om den gennem sine forretningsrelationer, investeringer, udvinding af naturressourcer eller produktion i et højrisiko land eller konfliktområde, direkte eller indirekte bidrager til sådanne alvorlige krænkelser. Hvis ikke, vil der være en risiko for, at virksomheden og dens medarbejdere kan komme i den internationale straffedomstols søgelys.