Den europæiske menneskerettighedsdomstol tager foreløbig stilling til arbejdsgiveres mulighed for at overvåge og læse private e-mails fra ansatte
Den europæiske menneskerettighedsdomstol tager stilling til om lande, der har underskrevet den europæiske menneskerettighedskonvention, efterlever konventionen og afgør ikke direkte tvister mellem private. Alligevel sker det, at domstolen får lejlighed til at vurdere spørgsmål om privates, som eksempelvis virksomheder, indgreb i de beskyttede rettigheder, hvis klagen til domstolen går på, at de nationale domstole ikke har beskyttet rettighedshaverne.
Domstolen har tidligere vurderet arbejdsgiveres indgreb i konventionens artikel 8 om privatlivets fred, når disse har overvåget e-mails eller anden privat kommunikation fra arbejdspladsen. Domstolen har også fundet, at indgrebene ikke var i overensstemmelse med konventionen i de konkrete tilfælde, navnlig hvis hjemlen til indgrebet, i eksempelvis persondatalovgivningen, ikke er klar, og der ikke har foreligget interne retningslinjer i virksomheden for eventuelle indgreb.
Den nye sag Bărbulescu mod Rumænien (sagnr. 61496/08), der blev foreløbigt afgjort i januar 2016, adskiller sig fra de tidligere sager, idet arbejdsgiveren, som var en privat virksomhed, afskedigede en medarbejder, da denne havde brugt en yahoo messenger account, der var oprettet til virksomheden, i privat sammenhæng blandt andet for at skrive til sin kæreste. Virksomheden havde opdaget dette, da den havde undersøgt, hvad den troede var mails sendt i erhvervsmæssig sammenhæng. Den nationale domstol fandt, at afskedigelsen var rimelig, og sagen blev indbragt for den europæiske menneskerettighedsdomstol.
Domstolen fremhævede i sin vurdering, at et afgørende moment er om den ansatte må forvente at arbejdsgiveren overvåger kommunikationen, blander sig i den ansattes privatliv, når den udøves fra arbejdspladsen eller i øvrigt har opstillet begrænsninger i privat brug kommunikationsmidler stillet til rådighed på arbejdspladsen. Et andet afgørende moment er, at selvom der er tale om et indgreb i privatlivets fred, så havde virksomheden troet, at de afsendte mails var sendt som led i den virksomhedens arbejde. Indholdet af kommunikationen var heller ikke refereret under den nationale domstols behandling af sagen, da det afgørende også her var, at den ansatte havde forbrudt sig mod en intern retningslinje om, at man ikke måtte bruge virksomhedens kommunikationsmidler privat.
Domstolens fandt, at uanset der var tale om et indgreb i privatlivets fred og derfor omfattet af anvendelsesområdet for artikel 8, så er det ikke urimeligt, hvis en arbejdsgiver ønsker at verificere, at dens ansatte opfylder deres professionelle opgaver i arbejdstiden. Det blev også tillagt en vis betydning, at den ansatte ikke havde nogen rimelig forklaring på, hvorfor han brugte virksomhedens e-mail til privat kommunikation i arbejdstiden.
Af afgørelsen kan det derfor udledes, at arbejdsgiveren i særlige tilfælde kan overvåge og læse ansatte private e-mails. Men arbejdsgiveren må klart tilkendegive overfor de ansatte, hvad de forventer af de ansatte, hvilke former for overvågning mv. som man vil anvende og også sikre sig, at man ikke går videre end påkrævet.
Afgørelsen var ikke enstemmig og den dissenterende dommer fremhævede nødvendigheden af at beskytte de ansattes mulighed for at anvende internet og e-mails, også når de er på arbejde, ligesom der ikke blot kan gives carte blanche til arbejdsgiverens mulighed for at overvåge og foretage unødvendige indgreb.
Afgørelsen er indbragt for Grand Chamber, hvorfor man bør holde øje med om den endelige afgørelse vil læne sig mere op ad den dissenterende dommers votum. Afgørelsen kan findes på: http://hudoc.echr.coe.int/eng?i=001-159906#{“itemid”:["001-159906"]}