Storskalalov vedtaget i Grønland
Det grønlandske parlament (Inatsisartut) vedtog som det sidste punkt på sin efterårsamling en række ændringer til råstofloven og en hel ny lov om storskalaprojekter. Ønsket var også at ændre næringsloven, men dette forslag blev ikke endelig vedtaget. Alle initiativer har til hensigt at gøre Grønland i stand til at gennemføre store udvindingprojekter.
Inatsisartutlov nr. 25 af 18. december 2012 om bygge- og anlægsarbejder ved storskalaprojekter var navnlig i fokus, da udkastet indeholdt flere kontroversiellet og kritiserede dele. Kritikken omfattede blandt andet risikoen for social dumping, en tilsidesættelse af ILO-konventioner om retten til at organise sig, forhandle og tilslutte sig fagforeninger, og mangel på gennemsigtighed.
Den endelige vedtagne lov har forsøgt at imødegå kritikken, men indeholder stadig elementer, der kan være problematiske i forhold til Grønlands internationale forpligtelser under blandt andet ILO konventionerne. Men loven har også tilføjet nogle nye muligheder for navnlig civilsamfundet. Således er NGOer blevet klageberettigede i forhold til beslutningen om at tildele licenser og NGOer skal kunne få indsigt i indgåede overenskomster.
Storskalaloven er en såkaldt rammelov for storskalaprojekter over 5 mia. kr. Projekter under 5 mia. kr. skal stadig vurderes efter den almindelige lovgivning, herunder råstofloven. For at iværksætte et storskalaprojekt, skal der gives en licens til et projektselskab, der typisk også vil være det selskab, der i sidste ende bliver det egentlige producerende selskab. Licensen gives af Naalakkersuisut. Naalakkersuisut er den samlede grønlandske regering, der på råstofområdet opfattes som den øverste administrative myndighed. Der er i dag ingen regler for, hvordan beslutningen om en sådan licens drøftes i Naalakkersuisut. Naalakkersuisuts må antages at være en forvaltningsafgørelse, der kan indbringes for ombudsmanden og domstolene, også af de klageberettigede NGOer.
Projektselskabet kan indgå aftaler med underleverandører til de forskellige dele af bygge- og anlægsopgaverne. Modsat projektselskabet skal disse selskaber ikke være registeret som et aktieselskab med hjemsted i Grønland. Såfremt forslaget til en næringslov bliver vedtaget, vil dette betyde, at udenlanske underleverandører heller ikke skal registrere en fillial i Grønland i det danske Erhvervsstyrelse.
Alle udenlandske selskaber, modsat grønlandske, der udfører opgaver under storskalaloven, kan vælge at ansætte udenlandsk arbejdskraft på udenlandske overenskomster. Disse overenskomster skal indeholde ansættelses – og arbejdsvilkår, som er acceptable og objektivt og sagligt begrundede. Der er en formodningsregel om, at de udenlandske overenskomster altid er acceptable m.v., da indsigelser mod disse skal kunne godtgøres. Det er uklart, hvem der skal godtgøre dette. Men det må antages, at en NGO, en arbejdstager – eller arbejdsgiverorganisation kan godtgøre dette overfor Naalakkersuisut. Lønnen skal tillige, som minimum, svare til den grønlandske minimumløn. Der er endvidere fastsat en grænse for meget af lønnen, der kan udbetales i andre ydelse end et egentlig pengebeløb.
De udenlandske arbejdstagere er tillagt samme rettigheder som de grønlandske arbejdstagere, idet disse er omfattet af den almindelige kollektiv arbejdsret i Grønland. Udstrækningen af dette begreb er usikker, men de kan bl.a. strejke, forhandle, foretage kollektive kampskridt ligesom de må antages at kunne skifte fagforening. Modsat bemærkningerne til det første lovforslag, angiver bemærkninger til lovens § 10, stk. 3, at konflikt om indgåelse af overenskomst mod en i forvejen overenskomstdækket arbejdsgiver må finde sin løsning mellem parterne på arbejdsmarkeder efter de almindelige arbejdsretlige principper. I henhold til de tidligere bemærkninger, var det ikke muligt at iværksætte en konflikt over for et selskab der allerede havde en overenskomst, for at få selskabet til at indgå en overenskomst.
Det er dog vigtigt at bemærke, at der ikke findes en arbejdsret i Grønland, og at arbejdsretten i Danmark ikke omfatter grønlandske forhold. Arbejdsretlige konflikter bliver således løst i Grønland ved en voldgift eller mægling, hvilket kræver at der foreligger en overenskomst mellem parterne, eller ved de almindelige domstole.
Storskalaloven kan findes på: http://www.lovgivning.gl/gh.gl-love/dk/2012/ltl/L_25-2012_storskala/L_25-2012_dk.htm